Udgivet i Skriv en kommentar

Opsætning af dine nye Wavells

Hvis du står i den heldige situation, at du lige har modtaget dine nye Wavells, kan du i dette
indlæg få hjælp til opsætningen. Og bare rolig – det tager ikke mere end 30 sekunder!

Når du åbner æsken fra Wavell, vil du finde nedenstående 6 ting:

  • Høretelefoner
  • Etui
  • 7 x Ear-tips
  • USB-C Ladekabel
  • Wavell Pouch 
  • Manual

For at komme bedst muligt fra start bedes du følge nedenstående vejledning.

Forbind dine Wavells til din enhed

Først skal du placere høretelefonerne i etuiet, hvorefter de vil blinke rødt. Når høretelefonerne lyser rødt, kan de fjernes fra etuiet. De er nu i søgetilstand og er klar til at blive forbundet til din enhed. 

Åbn bluetooth indstillinger på din enhed og tryk på “My Wavells”. Din enhed vil spørge dig, om du ønsker at forbinde til “Headset”, hvilket du skal acceptere.
Når dine Wavells først er forbundet til din enhed en gang, kan du fremadrettet blot tage dem op ad etuiet, hvorefter de helt automatisk vil forbinde til din enhed.

Find din størrelse

Når dine Wavells er sat op med din enhed, skal du finde den rigtige størrelse for dig. Det er meget vigtigt, at du tager dig god tid til at prøve alle de forskellige størrelser ear-tips, som følger med. Nogle er forskellige i størrelsen, andre er forskellige i materiale eller hårdhed.

Det er vigtigt, at du bruger den størrelse ear-tip der passer dig bedst, for at få maksimalt ud af dine Wavells.
Den perfekte ear-tip for netop dit øre, forbedrer både pasform, lyd og komfort. 

Færdig!

Tag dine Wavells i ørerne og lad musikken spille. Helt uden brug af ledninger!

Se nedenstående videoguide, hvis du har brug for yderligere vejledning.

Hvis du har nogle spørgsmål, som du ikke føler blev besvaret i dette indlæg, kan du altid kontakte din rådgiver. Hans kontaktinformation står i din ordrebekræftigelse fra Wavell.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *